Gladsaxe Kirkegård – moderne og fuld af traditioner.
Allerede når man går gennem hovedindgangen til Gladsaxe Kirkegård, møder man den traditionelle danske rødstenskirke med kampestensfundament. Omgivet af de gamle grave og omkranset af kirkegårdsmuren udgør den udgangspunktet for kirkegårdens udlægning.
Den del af området, hvor kirken og de ældste grave er placeret, kan dateres helt tilbage til slutningen af 1100-tallet og udgjorde indtil det 20. århundrede en relativ beskeden andel af kirkens samlede jordbesiddelser.
I dag er 20 hektar udlagt til kirkegård og rummer, foruden de traditionelle faciliteter som kiste- og urnegravsteder og fællesgrave, en katastrofekirkegård og en skovkirkegård, der henligger som rekreativt område. Denne udvidelse er sket i takt med, at Gladsaxe som kommune har vokset sig langt større end den landsby, der engang lå omkring Gladsaxe Møllevej.